Stillads Overdækning & Totalinddækning
Hos Bystillads A/S tilbyder vi totalinddækning af stilladser, så dit byggeri ikke bliver bremset af dårligt vejr. Uanset om du arbejder med tagudskiftning, murerarbejde eller større renoveringsprojekter, kan vi sikre, at arbejdsområdet holdes tørt, beskyttet og sikkert hele året rundt.
Arbejd i al slags vejr med stillads overdækning
En totalinddækning er, når hele stilladset, både sider og tag, bliver beklædt med kraftig plast og overdækning. Det fungerer som en midlertidig klimaskærm, der beskytter byggepladsen mod regn, sne og vind. På den måde bliver der skabt optimale arbejdsforhold for håndværkerne og en kontinuerlig byggeproces, uanset vejret.
Fordele ved totalinddækning:
- Overholdelse af Arbejdstilsynets vinterforanstaltninger
- Reduktion af vejrligsdage og forsinkelser
- Beskyttelse af materialer og bygningsdele mod fugt og skader
- Sikre og komfortable arbejdsforhold for alle faggrupper
- Bedre økonomi for bygherren i det lange løb
Kontakt os og hør mere om hvordan vi kan hjælpe med totalinddækning.


Stillads overdækning med fleksible løsninger
Vores overdækninger bygges i fleksible sektioner, der let kan åbnes ved behov, f.eks. ved indkraning af spær eller materialer. Totalinddækningen kan enten placeres direkte oven på et stillads eller ophænges i vægge eller I-jernsbjælker.
Bystillads A/S har over 20 års erfaring i branchen og et team af montører, som garanterer høj kvalitet og fuld fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø. Vi benytter naturligvis det nyeste sikkerhedsudstyr og de bedste montageværktøjer på markedet, så du kan være sikker på, at både konstruktion og arbejdsgang er i top.
Kontakt os for et
uforpligtende tilbud
Kontakt os gerne i dag og tag en snak med os om dit projekt og dine ønsker. Vi har altid mulighed for at give et uforpligtende tilbud på vores ydelser og stilladser
i hele Danmark og Europa.